Den bygningssagkyndige giver de forskellige skader i huset karakterer efter, hvor alvorlige de er:
Du skal have særligt fokus på K2- og K3-skader. Det er dog ikke sådan, at du kan se stort på K1-skader og blot skal være bekymret for K2er og K3er. Det kan nemlig være, at K1-skaden er langt dyrere at udbedre end K2- eller K3-skaden.
En K1-skade kan eksempelvis være mindre revner og buler i tapetet i samtlige rum, som er kedelige at se på, og som nedsætter glæden ved at bo i huset. Hvis du vil udbedre denne skade, kan regningen nemt løbe op i 100.000 kr. inkl. moms for maler og materialer (2011 priser). En K2-skade kan være en udvasket fuge i en mur, som kan ordnes for 1.500 kr. af en murer. Og en K3-skade kan være en tagsten, som er rutsjet ned i tagrenden, hvorved der er risiko for vandskade på loftet. Tagstenen kan du måske selv lægge på plads for 0 kr.
Du skal med andre ord ikke hæfte dig så meget ved antallet af K2’er og K3’er, men i stedet se nærmere på, hvilke skader det rent faktisk drejer sig om.
Den bygningssagkyndige kan også give bemærkninger til de enkelte bygningsdele:
Hvis der er en UN i tilstandsrapport pris, bør du som køber være ekstra på vagt. For en ejerskifteforsikring dækker typisk ikke for en fejl eller skade på huset, hvis denne skulle have været undersøgt nærmere før huskøbet. Hvis huset fx har en krybekælder, som den bygningssagkyndige ikke har kunnet få adgang til, bør du som køber altid kræve, at punktet undersøges nærmere af sælger.
Ofte gives en UN nemlig, når der er mistanke om sætningsskader eller skader i skjulte konstruktioner, altså potentielt alvorlige fejl, hvor du som køber kan komme til at stå med et stort og meget dyrt problem.
Det er i det hele taget sælgers ansvar, at den bygningssagkyndige kan få adgang til alle tilgængelige dele af huset. Skure, loftrum, krybekældre og lign. må ikke være aflåst. Hvis den bygningssagkyndige ikke kan komme ind i et rum, skal han eller hun notere, at rummet er utilgængeligt. Tjek derfor tilstandsrapporten for denne type bemærkninger.